Kurser

Fra lyd til musik – fra naturvidenskab til æstetik

Fysik-musik i Qaanaaq

Hvordan skal instrumenterne lyde, hvordan skal de se ud?

Overalt i verden bygges der instrumenter af de materialer man har til rådighed. Gennem tiden har de praktiske muligheder været med til at skabe vores forestilling om hvordan musik skal lyde.

Krydsfeltet mellem naturfag og musik kan bruges som legeplads for innovation, kreativitet, naturvidenskab og globalitet. Workshoppen tager afsæt i, hvordan vi over hele kloden laver instrumenter på baggrund af fysikkens universelle regler om klang, tonehøjde, volumen og varighed. Hvordan disse ’fysiske spilleregler’ får konkret form gennem innovation af instrumenter og spilleteknikker, præget af bl.a. hvor i verden vi befinder os, hvilke materialer vi har til vores rådighed, formål, økonomi – og hvilken slags musik vi ønsker at skabe.

Indhold: På baggrund af en introduktion til instrumenter og musik fra hele verden og af fysikkens universelle spilleregler, laver eleverne selv instrumenter. Klare opgaver (’benspænd’) skal sikre at de ikke forfalder til alt for ureflekterede løsninger (’jeg vil gerne lave en rasle…’), men kombinerer deres forståelse for fysik og deres kreativitet i innovative processer med at skabe instrumenter som løser nogle givne musikalske opgaver. Endelig skal eleverne skabe musik på de instrumenter de har lavet, i en kreativ proces.

Der veksles mellem tilegnelse og anvendelse af naturvidenskabelig viden, udforskning og forståelse af musikalske grundprincipper, tværgående refleksion, og masser af plads til kreativitet gennem både instrumentbygning og efterfølgende sammenspil på instrumenterne. Projektet kan laves både som et kursus for lærere, musikskolelærere og pædagoger, og som en workshop med eleverne.

Faglighed: Projektet omhandler musik, matematik, natur&teknik/fysik, sløjd, design og geografi. Og så handler det om tværgående emner som innovation, kreativitet og æstetik. Fagområderne supplerer hinanden både praktisk og teoretisk. Musikskolelærere kan udforske instrument- og spilletekniske, og musikalske muligheder inden for de forskellige instrumentgrupper, samt bidrage i en kompositionsfase, hvis man ønsker at arbejde med kollektive kreative processer. Pædagogerne kan være med at skabe tid, fordybelse og rammer til det praktiske arbejde.

Fællesmål: Det er målet med kurset at lærerne får værktøjer til at arbejde kreativt-innovativt med både natur og teknik, fysik og musik, bliver præsenteret for en bred vifte af musikeksempler og –traditioner fra forskellige dele af verden, prøver kræfter med forskellige måder at lave instrumenter på, får pirret deres faglige nysgerrighed, uanset hvilke fag de repræsenterer, får smaterialer til at give eleverne konkrete opgaver inden for både naturfag og musik, udvikler arbejdsformer til at skabe musik med eleverne, og får redskaber til at udforske de store flerfaglige potentialer der ligger i emnet.

Musik: I workshoppen vil eleverne stifte bekendtskab med musik fra dansk og udenlandske traditioner, de beskæftiger sig aktivt og skabende til musik, de opbygger instrumentkendskab og de forholder sig eksperimenterende i musikalske aktiviteter.
Naturfag/fysik: Elevernekan kan genkende natur og teknologi i deres hverdag og perspektivere fysik til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse.
Geografi: Eleverne kan perspektivere geografi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse.
Håndværk og design: Eleverne arbejder med materialer i forhold til produktets form, funktion og udtryk, med ressourcebevidsthed, udsmykning og symbolik.
Innovation og entreprenørskab: Eleverne udvikler innovative kompetencer, arbejder med kreativitet, global omverdensforståelse og personlige drømme.
Sprog: Eleverne bliver bevidste om instrumenters forskellige navne på forskellige sprog, herunder på indvandrersprog, og om hvordan navne kan relateres til genstandens iboende egenskaber.

Brylluppet – ritual og æstetisk begivenhed

Kongeligt bryllup i Solo

Mange skoler og musikskoler arbejder med musicals. Her ser vi nærmere på hvordan man kan bruge et ritual som inspiration for skoleforestillinger, og samtidig bidrage med relevant læring. Vi ser på æstetikkens betydning for bryllupstraditioner fra hele verden, på hvordan bl.a. musik er med til at gøre et ritual til noget særligt. Herved får eleverne en performativ oplevelse hvor alle kan være med, samtidig med at de får indsigt i hvordan vi over hele verden bruger musik (og evt. andre æstetiske udtryksformer – dans, billedkunst, scenografi, fortællinger m.m.) i vores liv.

Indhold: Vi ser på eksempler på bryllupper fra Danmark og andre dele af verden, ser på hvordan musik er med til at give ritualet indhold og betydning – ved at synliggøre de vigtige overgange, udtrykke stemninger og understøtte følelser. Projektet kan med fordel få en kreativ og performativ dimension ud over den oplagte faglighed som ligger i analyserne, ved at eleverne i fællesskab skaber deres egen bryllups’forestilling’, med musik til brylluppets forskellige faser og følelser. Projektet kan laves både som et kursus for lærere, musikskolelærere og pædagoger, og som en workshop med eleverne.

Faglighed: Alle de æstetiske fag samt bl.a. religion¬/kristendomskundskab og samfundsfag, kulturskoler og fritidshjem kan bidrage. Musikskolerne kan understøtte gennem erfaring med forskellige musikalske udtryk, og er der en kulturskole, kan drama-, danse- og billedkunstlærere være med til at højne den æstetiske refleksion og praksis. Fagområderne supplerer hinanden både praktisk og teoretisk.

Fællesmål: Lærerne får redskaber til at arbejde med ritualer i en pædagogisk performancesammenhæng, i en flerfaglig kontekst og oven i købet med et globalt udsyn.

Musik:Eleverne får her mulighed for at forholde sig til nogle af samfundets mangeartede musiktilbud, der hvor musikken indtræder i både ritual og underholdning. De får mulighed for at lytte opmærksomt til og udtrykke sig varieret om musik fra forskellige genrer, kulturer og perioder. Der kan arbejdes skabende og praktisk udøvende.
Billedkunst: Eleverne arbejder desuden med billeders anvendelse inden for forskellige kultur- og fagområder.
Drama: Dramatisk og scenografisk kan der arbejdes både praktisk skabende og teoretisk analyserende med rum, tid og sted.
Mediefag: Som medieret fænomen er der rig mulighed for at arbejde både praktisk og teoretisk med den rolle filmmediet spiller for bryllupstraditioner
Kristendom/religion: Arbejdet med brylluppet i et flerkulturelt perspektiv giver forståelse for ritualets universelle kerne og lokale udformnning.
Samfundsfag: Eleverne får forståelse for sampillet mellem tradition og modernitet, individ, familie og samfund.
Historie: I historie får eleverne indsigt i sammenhænge mellem tid og forandring.
Sprog: Sproglige kan der arbejdes med forskellige udtryksformer gennem brylluppets forskellige tale-formater. Der er mulighed for at knytte bryllupstraditioner til indvandrersprog og andre fremmedsprog. Eleverne bliver bevidste om traditioners forskellige navne på forskellige sprog.
Innovation og entreprenørskab: Eleverne udvikler innovative kompetencer, arbejder med

Lyt med øjnene - se med ørerne

Emam-moskeen i Isfahan

Ved at lytte med øjnene og se med ørerne, ved at tegne (til) musik eller spille et billede kan vi fastholde et fokus, bevidstgøre omkring nogle kunstneriske virkemidler og dimensioner og opdage nye sider ved de forskellige udtryksformer. Ofte fokuserer vi på fortællinger og figurativ billedkunst, når der laves musik-billedkunst-projekter. Men hvad sker der hvis vi i stedet fokuserer på det non-figurative – linjer, tempo, tæthed, tekstur, rum, gentagelser m.m.?

Musik fra forskellige steder i verden og forskellige historiske perioder lyder forskellig. Vi kan ikke altid sætte fingeren på hvad det er, men vi fornemmer det. Ved at sammenholde det med samtidig billedkunst, ornamentik og arkitektur, kan eleverne få redskaber til at arbejde både kunstfagligt, kunstnerisk og kreativt med kunstens forskellige virkemidler.

Indhold: I forløbet indledes med ’intensiv lytning’, hvor eleverne får til opgave parallelt at se på non-figurative billeder og lytte til musik fra samme sted/periode, så de bevidstgøres om musikkens og biledkunstens forskellige virkemidler. Efterfølgende kan de selv udforske muligheder ved at tegne til musik/spille på baggrund af det de har set/hørt, spille til tegninger, tegne til musikken, udforske de kreative muligheder, opdage nye dimensioner i musik og billeder, i fællesskab lave suiteformer i både lyd og billede. Projektet kombinerer musik- og kunst-historie med kunstnerisk nysgerrighed og kreative processer.

Faglighed: Musik- og billedkunstlærere er grundstammen, gerne sammen med musik-/billedskoler. Men det er muligt at inddrage andre faggrupper.

Fællesmål:

Lærerne får redskaber til at arbejde tværæstetisk i en global sammenhæng, hvor kunstfaglighed kombineres med refleksioner vedr. tid, rum og sansing.

Musik: Eleverne får mulighed for at lytte opmærksomt til og udtrykke sig varieret om musik fra forskellige genrer, kulturer og perioder. Der kan arbejdes skabende og praktisk udøvende.
Billedkunst: Eleverne arbejder med billeders anvendelse inden for forskellige kultur- og fagområder og med at vurdere billeders anvendelse inden for forskellige kulturområder. Eleverne lærer at udtrykke sig i en tilsigtet form, og at de kan føre en samtale om deres billedarbejde.
Håndværk og design: Eleverne får her mulighed for at arbejde med designprocesser og materialer.
Innovation og entreprenørskab: Eleverne udvikler innovative kompetencer, arbejder med kreativitet, global omverdensforståelse og personlige drømme.

De store rejser

Kroncong

Globalisering og dens musikalske udtryk gennem interessen for ’verdensmusik’ forbindes ofte med 1980’erne og derefter, med den populærmusik som opstod i storbyerne rundt og i verden, i kølvandet på en moderne internationalisering. På samme måde forbinder vi også ofte globalisering med noget nutidigt, givetvis fordi vi er blevet mere mobile, fordi moderne medier bringer verden tættere på og fordi vi ser de økonomiske relationer mellem kontinenterne så tydeligt i dag.

Men globalisering er slet ikke noget nyt fænomen, folk har rejst, handlet og udvekslet musik gennem alle tider ned gennem Europa, på tværs af kontinenter. På jagt efter...noget eller nogen på den anden side af havet. Rejserne langs kysten og på tværs af havet har været helt centrale, når vi taler om globalisering. Søfartsnationerne fandt nye rejseruter og rejsemål, de skabte nye rammer for verdenshandlen og nye koloniale magtforhold. Og havnene fungerede som knudepunkter på de forskellige rejse bølger.

Da sømændene rejste ud, havde de sange og måske instrumenter med sig. Søfolk fra hele verden bragte musik med sig rundt, og var derved med til at binde verden sammen i musikalsk forstand. Ikke mindst de enkle melodier og små instrumenter blev transporteret rundt på de gamle sejlskibe: fløjter, violiner, tromme og små lokale guitar typer.

Indhold: Forløbet kan, afhængig af aldersgruppe og format, rumme en blanding af historiske rejsefortællinger om livet på havet, beskrivelser af de store rejser og datidens verdenssyn, overvejelser om handlens betydning for datiden og nutiden - altsammen forankret i en beretning om den musik som fulgte med rundt og de spor den har sat sig. Eller man kan lave hele skolen om til en sejlrute.

Faglighed: Projektet har en stærk musikalsk og historisk side, men indeholder også mulighed for geografi og samfundsfag.

Fællesmål:

Store fortællinger kan altid gribe os, børn og voksne. Den store rejsefortælling er en indgang til en dramatisk verdenshistorie.

Musik: Musikken sættes her ind i en historisk sammenhæng, og der er rige muligheder for at arbejde med musikanalyse. Eleverne opnår et kendskab til de instrumenter fra de store orkestre, herunder de klasisske vestlige. Eleverne lytter opmærksomt til og udtrykker sig varieret om musik fra forskellige genrer, kulturer og perioder. Materialet giver mulighed for at deltage i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse.
Historie: Her får eleverne indsigt i sammenhænge mellem tid og forandring, de kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum, og forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid. Eleverne kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv.
Sprog: Eleverne bliver bevidste om instrumenters forskellige navne på forskellige sprog.

Hoffer og magtens musik

Hofmusik fra Java

Når vi tænker på hoffer, går de fleste associationer nok i retning af magt og rigdom, ja ligefrem overdådighed. Hoffer er lig med guld og ædelstene, silke og brokadfe, paladser og parker, fester og parader. Det største, smukkeste, dyreste, fineste...over hele verden.

Det gælder også på musikkens område. Hofferne har udviklet musikken, instrumenterne og orkestrene til det ypperste. Se på den klassiske musik i Europa, indonesisk gamelanorkestre og japansk gagaku, verdens ældste hoforkester.

Kunsten har gennem tiden haft en central position i hoffernes 'brandings'-strategi. Kejsere, konger og fyrster har alle steder i verden præsenteret sig fra den smukkeste og mest imponerende side. For hofferne har stået bag de store militærorkestre, de imponerende klassiske orkestre, og leveret forførende små ensembler til de mere intime stunder.

Indhold: Forløbet kan, afhængig af aldersgruppe og format, være opbygget som en temauge med royal stil på alle faghylder. Eller der kan lægges op til en mere musikhistorisk tilgang med fokus på store orkestre og klassiske traditioner fra forskellige dele af verden.

Faglighed: Projektet har en stærk musikalsk og historisk side, men indeholder også mulighed for dans og drama, mad, geografi og samfundsfag.

Fællesmål:

Musikken sættes her ind i en historisk sammenhæng, og der er rige muligheder for at arbejde med musikanalyse. Eleverne opnår et kendskab til de instrumenter fra de store orkestre, herunder de klasisske vestlige.
Eleverne lytter opmærksomt til og udtrykker sig varieret om musik fra forskellige genrer, kulturer og perioder.
Materialet giver mulighed for at deltage i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse.
I historie får eleverne indsigt i sammenhænge mellem tid og forandring, de kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum, og forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid.
Eleverne kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv.

Kurser og workshops
Folkeskolereform og musikskolerne Hvordan kan musik- og kulturskolernes særlige kompetancer bringes i spil med grundskolernes fagudbud og med de nye fælles mål? Hvordan kan vi bruge musikfaget og musik-/kulturskolerne i nytænkningen af fagrelevante forløb og aktiviteter som højner elevernes faglige udbytte? Læs mere her:

Fra lyd til musik – fra naturvidenskab til æstetik Hvordan skal instrumenterne lyde, hvordan skal de se ud? Overalt i verden bygges der instrumenter af de materialer man har til rådighed. Gennem tiden har de praktiske muligheder været med til at skabe vores forestilling om hvordan musik skal lyde. Krydsfeltet mellem naturfag og musik kan bruges som legeplads for innovation, kreativitet, naturvidenskab og globalitet. Workshoppen tager afsæt i, hvordan vi over hele kloden laver instrumenter på baggrund af fysikkens universelle regler om klang, tonehøjde, volumen og varighed. Hvordan disse ’fysiske spilleregler’ får konkret form gennem innovation af instrumenter og spilleteknikker, præget af bl.a. hvor i verden vi befinder os, hvilke materialer vi har til vores rådighed, formål, økonomi – og hvilken slags musik vi ønsker at skabe. Indhold: På baggrund af en introduktion til instrumenter og musik fra hele verden og af fysikkens universelle spilleregler, laver eleverne selv instrumenter. Klare opgaver (’benspænd’) skal sikre at de ikke forfalder til alt for ureflekterede løsninger (’jeg vil gerne lave en rasle…’), men kombinerer deres forståelse for fysik og deres kreativitet i innovative processer med at skabe instrumenter som løser nogle givne musikalske opgaver. Endelig skal eleverne skabe musik på de instrumenter de har lavet, i en kreativ proces. Der veksles mellem tilegnelse og anvendelse af naturvidenskabelig viden, udforskning og forståelse af musikalske grundprincipper, tværgående refleksion, og masser af plads til kreativitet gennem både instrumentbygning og efterfølgende sammenspil på instrumenterne. Projektet kan laves både som et kursus for lærere, musikskolelærere og pædagoger, og som en workshop med eleverne. Faglighed: Projektet omhandler musik, matematik, natur&teknik/fysik, sløjd, design og geografi. Og så handler det om tværgående emner som innovation, kreativitet og æstetik. Fagområderne supplerer hinanden både praktisk og teoretisk. Musikskolelærere kan udforske instrument- og spilletekniske, og musikalske muligheder inden for de forskellige instrumentgrupper, samt bidrage i en kompositionsfase, hvis man ønsker at arbejde med kollektive kreative processer. Pædagogerne kan være med at skabe tid, fordybelse og rammer til det praktiske arbejde. Fællesmål: Det er målet med kurset at lærerne får værktøjer til at arbejde kreativt-innovativt med både natur og teknik, fysik og musik, bliver præsenteret for en bred vifte af musikeksempler og –traditioner fra forskellige dele af verden, prøver kræfter med forskellige måder at lave instrumenter på, får pirret deres faglige nysgerrighed, uanset hvilke fag de repræsenterer, får smaterialer til at give eleverne konkrete opgaver inden for både naturfag og musik, udvikler arbejdsformer til at skabe musik med eleverne, og får redskaber til at udforske de store flerfaglige potentialer der ligger i emnet. Musik: I workshoppen vil eleverne stifte bekendtskab med musik fra dansk og udenlandske traditioner, de beskæftiger sig aktivt og skabende til musik, de opbygger instrumentkendskab og de forholder sig eksperimenterende i musikalske aktiviteter. Naturfag/fysik: Elevernekan kan genkende natur og teknologi i deres hverdag og perspektivere fysik til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Geografi: Eleverne kan perspektivere geografi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Håndværk og design: Eleverne arbejder med materialer i forhold til produktets form, funktion og udtryk, med ressourcebevidsthed, udsmykning og symbolik. Innovation og entreprenørskab: Eleverne udvikler innovative kompetencer, arbejder med kreativitet, global omverdensforståelse og personlige drømme. Sprog: Eleverne bliver bevidste om instrumenters forskellige navne på forskellige sprog, herunder på indvandrersprog, og om hvordan navne kan relateres til genstandens iboende egenskaber.		Brylluppet – ritual og æstetisk begivenhed Mange skoler og musikskoler arbejder med musicals. Her ser vi nærmere på hvordan man kan bruge et ritual som inspiration for skoleforestillinger, og samtidig bidrage med relevant læring. Vi ser på æstetikkens betydning for bryllupstraditioner fra hele verden, på hvordan bl.a. musik er med til at gøre et ritual til noget særligt. Herved får eleverne en performativ oplevelse hvor alle kan være med, samtidig med at de får indsigt i hvordan vi over hele verden bruger musik (og evt. andre æstetiske udtryksformer – dans, billedkunst, scenografi, fortællinger m.m.) i vores liv. Indhold: Vi ser på eksempler på bryllupper fra Danmark og andre dele af verden, ser på hvordan musik er med til at give ritualet indhold og betydning – ved at synliggøre de vigtige overgange, udtrykke stemninger og understøtte følelser. Projektet kan med fordel få en kreativ og performativ dimension ud over den oplagte faglighed som ligger i analyserne, ved at eleverne i fællesskab skaber deres egen bryllups’forestilling’, med musik til brylluppets forskellige faser og følelser. Projektet kan laves både som et kursus for lærere, musikskolelærere og pædagoger, og som en workshop med eleverne. Faglighed: Alle de æstetiske fag samt bl.a. religion¬/kristendomskundskab og samfundsfag, kulturskoler og fritidshjem kan bidrage. Musikskolerne kan understøtte gennem erfaring med forskellige musikalske udtryk, og er der en kulturskole, kan drama-, danse- og billedkunstlærere være med til at højne den æstetiske refleksion og praksis. Fagområderne supplerer hinanden både praktisk og teoretisk. Fællesmål: Lærerne får redskaber til at arbejde med ritualer i en pædagogisk performancesammenhæng, i en flerfaglig kontekst og oven i købet med et globalt udsyn. Musik:Eleverne får her mulighed for at forholde sig til nogle af samfundets mangeartede musiktilbud, der hvor musikken indtræder i både ritual og underholdning. De får mulighed for at lytte opmærksomt til og udtrykke sig varieret om musik fra forskellige genrer, kulturer og perioder. Der kan arbejdes skabende og praktisk udøvende. Billedkunst: Eleverne arbejder desuden med billeders anvendelse inden for forskellige kultur- og fagområder. Drama: Dramatisk og scenografisk kan der arbejdes både praktisk skabende og teoretisk analyserende med rum, tid og sted. Mediefag: Som medieret fænomen er der rig mulighed for at arbejde både praktisk og teoretisk med den rolle filmmediet spiller for bryllupstraditioner Kristendom/religion: Arbejdet med brylluppet i et flerkulturelt perspektiv giver forståelse for ritualets universelle kerne og lokale udformnning. Samfundsfag: Eleverne får forståelse for sampillet mellem tradition og modernitet, individ, familie og samfund. Historie: I historie får eleverne indsigt i sammenhænge mellem tid og forandring. Sprog: Sproglige kan der arbejdes med forskellige udtryksformer gennem brylluppets forskellige tale-formater. Der er mulighed for at knytte bryllupstraditioner til indvandrersprog og andre fremmedsprog. Eleverne bliver bevidste om traditioners forskellige navne på forskellige sprog. Innovation og entreprenørskab: Eleverne udvikler innovative kompetencer, arbejder med

Lyt med øjnene - se med ørerne Ved at lytte med øjnene og se med ørerne, ved at tegne (til) musik eller spille et billede kan vi fastholde et fokus, bevidstgøre omkring nogle kunstneriske virkemidler og dimensioner og opdage nye sider ved de forskellige udtryksformer. Ofte fokuserer vi på fortællinger og figurativ billedkunst, når der laves musik-billedkunst-projekter. Men hvad sker der hvis vi i stedet fokuserer på det non-figurative – linjer, tempo, tæthed, tekstur, rum, gentagelser m.m.? Musik fra forskellige steder i verden og forskellige historiske perioder lyder forskellig. Vi kan ikke altid sætte fingeren på hvad det er, men vi fornemmer det. Ved at sammenholde det med samtidig billedkunst, ornamentik og arkitektur, kan eleverne få redskaber til at arbejde både kunstfagligt, kunstnerisk og kreativt med kunstens forskellige virkemidler. Indhold: I forløbet indledes med ’intensiv lytning’, hvor eleverne får til opgave parallelt at se på non-figurative billeder og lytte til musik fra samme sted/periode, så de bevidstgøres om musikkens og biledkunstens forskellige virkemidler. Efterfølgende kan de selv udforske muligheder ved at tegne til musik/spille på baggrund af det de har set/hørt, spille til tegninger, tegne til musikken, udforske de kreative muligheder, opdage nye dimensioner i musik og billeder, i fællesskab lave suiteformer i både lyd og billede. Projektet kombinerer musik- og kunst-historie med kunstnerisk nysgerrighed og kreative processer. Faglighed: Musik- og billedkunstlærere er grundstammen, gerne sammen med musik-/billedskoler. Men det er muligt at inddrage andre faggrupper. Fællesmål: Lærerne får redskaber til at arbejde tværæstetisk i en global sammenhæng, hvor kunstfaglighed kombineres med refleksioner vedr. tid, rum og sansing. Musik: Eleverne får mulighed for at lytte opmærksomt til og udtrykke sig varieret om musik fra forskellige genrer, kulturer og perioder. Der kan arbejdes skabende og praktisk udøvende. Billedkunst: Eleverne arbejder med billeders anvendelse inden for forskellige kultur- og fagområder og med at vurdere billeders anvendelse inden for forskellige kulturområder. Eleverne lærer at udtrykke sig i en tilsigtet form, og at de kan føre en samtale om deres billedarbejde. Håndværk og design: Eleverne får her mulighed for at arbejde med designprocesser og materialer. Innovation og entreprenørskab: Eleverne udvikler innovative kompetencer, arbejder med kreativitet, global omverdensforståelse og personlige drømme.		De store rejser Globalisering og dens musikalske udtryk gennem interessen for ’verdensmusik’ forbindes ofte med 1980’erne og derefter, med den populærmusik som opstod i storbyerne rundt og i verden, i kølvandet på en moderne internationalisering. På samme måde forbinder vi også ofte globalisering med noget nutidigt, givetvis fordi vi er blevet mere mobile, fordi moderne medier bringer verden tættere på og fordi vi ser de økonomiske relationer mellem kontinenterne så tydeligt i dag. Men globalisering er slet ikke noget nyt fænomen, folk har rejst, handlet og udvekslet musik gennem alle tider ned gennem Europa, på tværs af kontinenter. På jagt efter...noget eller nogen på den anden side af havet. Rejserne langs kysten og på tværs af havet har været helt centrale, når vi taler om globalisering. Søfartsnationerne fandt nye rejseruter og rejsemål, de skabte nye rammer for verdenshandlen og nye koloniale magtforhold. Og havnene fungerede som knudepunkter på de forskellige rejse bølger. Da sømændene rejste ud, havde de sange og måske instrumenter med sig. Søfolk fra hele verden bragte musik med sig rundt, og var derved med til at binde verden sammen i musikalsk forstand. Ikke mindst de enkle melodier og små instrumenter blev transporteret rundt på de gamle sejlskibe: fløjter, violiner, tromme og små lokale guitar typer. Indhold: Forløbet kan, afhængig af aldersgruppe og format, rumme en blanding af historiske rejsefortællinger om livet på havet, beskrivelser af de store rejser og datidens verdenssyn, overvejelser om handlens betydning for datiden og nutiden - altsammen forankret i en beretning om den musik som fulgte med rundt og de spor den har sat sig. Eller man kan lave hele skolen om til en sejlrute. Faglighed: Projektet har en stærk musikalsk og historisk side, men indeholder også mulighed for geografi og samfundsfag. Fællesmål: Store fortællinger kan altid gribe os, børn og voksne. Den store rejsefortælling er en indgang til en dramatisk verdenshistorie. Musik: Musikken sættes her ind i en historisk sammenhæng, og der er rige muligheder for at arbejde med musikanalyse. Eleverne opnår et kendskab til de instrumenter fra de store orkestre, herunder de klasisske vestlige. Eleverne lytter opmærksomt til og udtrykker sig varieret om musik fra forskellige genrer, kulturer og perioder. Materialet giver mulighed for at deltage i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse. Historie: Her får eleverne indsigt i sammenhænge mellem tid og forandring, de kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum, og forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid. Eleverne kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv. Sprog: Eleverne bliver bevidste om instrumenters forskellige navne på forskellige sprog.

Hoffer og magtens musik Når vi tænker på hoffer, går de fleste associationer nok i retning af magt og rigdom, ja ligefrem overdådighed. Hoffer er lig med guld og ædelstene, silke og brokadfe, paladser og parker, fester og parader. Det største, smukkeste, dyreste, fineste...over hele verden. Det gælder også på musikkens område. Hofferne har udviklet musikken, instrumenterne og orkestrene til det ypperste. Se på den klassiske musik i Europa, indonesisk gamelanorkestre og japansk gagaku, verdens ældste hoforkester. Kunsten har gennem tiden haft en central position i hoffernes 'brandings'-strategi. Kejsere, konger og fyrster har alle steder i verden præsenteret sig fra den smukkeste og mest imponerende side. For hofferne har stået bag de store militærorkestre, de imponerende klassiske orkestre, og leveret forførende små ensembler til de mere intime stunder. Indhold: Forløbet kan, afhængig af aldersgruppe og format, være opbygget som en temauge med royal stil på alle faghylder. Eller der kan lægges op til en mere musikhistorisk tilgang med fokus på store orkestre og klassiske traditioner fra forskellige dele af verden. Faglighed: Projektet har en stærk musikalsk og historisk side, men indeholder også mulighed for dans og drama, mad, geografi og samfundsfag. Fællesmål: Musikken sættes her ind i en historisk sammenhæng, og der er rige muligheder for at arbejde med musikanalyse. Eleverne opnår et kendskab til de instrumenter fra de store orkestre, herunder de klasisske vestlige. Eleverne lytter opmærksomt til og udtrykker sig varieret om musik fra forskellige genrer, kulturer og perioder. Materialet giver mulighed for at deltage i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse. I historie får eleverne indsigt i sammenhænge mellem tid og forandring, de kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum, og forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid. Eleverne kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv.

Kurser og workshops

Folkeskolereform og musikskolerne

Fra lyd til musik – fra naturvidenskab til æstetik

Brylluppet – ritual og æstetisk begivenhed

Lyt med øjnene - se med ørerne

De store rejser

Hoffer og magtens musik